hele vejen til toppen

kom med hele vejen til toppen og sikkert ned
Book et foredrag

Du får:

  • et indblik i bjergestigernes spændende verden
  • hudløst ærlige og dramatiske historier
  • inspiration til at få succes med det du drømmer om

Med baggrund i Seven Summits og mine andre mange ture tager jeg publikum med hele vejen til toppen og sikkert ned.

Først og fremmest får I en beskrivelse af hvorledes bjergbestigningen foregår. Hvordan ser der ud, hvordan er det organiseret og hvordan klarer man de forskellige praktiske daglige gøremål.

Derudover kommer jeg ind på hvordan man forbereder sig, og hvad der kræves for at lykkes, dvs. emner som planlægning, træning, disciplin, mod og viljestyrke. Alting bliver indimellem svært, hårdt og surt, og livstruende situationer opstår og skal håndteres.

Endelig vil jeg diskutere hvad man får ud af det, hvorfor gør vi det og hvad man kan lære, og hvad man kan bruge det til. Livet på bjerget er enkelt, men der skal træffes valg, de rigtige valg og prioriteringer. Det har man kun sig selv og sit team til. Ansvaret ligger hos en selv, og tak for det. For det er jo der man udvikler sig.

På toppen af Vinson massif – netop færdig med Seven Summits – på 193 dage! Happy boy!

 

På bjerget føler jeg mig i live og i nærkontakt med mig selv, mine kammerater og mine omgivelser.

Det burde være åbenlyst at det at stå på toppen og se ud over et storslået landskab giver en umiddelbar følelse af succes, og nej, jeg har aldrig nogensinde stillet mig selv spørgsmålet: hvad skulle jeg egentlig her? den slags spørgsmål stilles kun af de der ikke har prøvet det!

Julian Haszard (NZ) og jeg har besteget Manaslu, 8163m. Jeg som første dansker.

    Søren Gudmann

    Født i 1961. Fra Horsens. Er uddannet civilingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Har arbejdet for bl.a. F.L. Smidth, Mærsk Drilling, Subsea 7, DONG Energy og Ørsted Windpower. Boet tre år i Brasilien og 13 år i Norge.

    Unik viden

    Søren er ingeniør med 30 år i international energi-industri, hvor han bla. arbejdede med sikkerhed og risikoanalyser. Han har parallelt med sin erhvervs-karriere besteget bjerge over hele verden i 20 år, inkl. flere af verdens højeste.

    Han besidder således en unik kombination af indsigt og erfaring.

    Han er en erfaren foredragsholder og har medvirket som ekspert på TV. Er forfatter til bogen Topfeber og arbejder i dag som guide.

    +45 28 76 29 08
    gudmann@seven-summits.dk

    Kontakt

    Skriv på gudmann@seven-summits.dk eller ring 28 76 29 08. Så sætter vi noget op der passer til dig og dit publikum.

    Søren Gudmann, Seven-Summits.dk
    Foredragsholder. Forfatter. Ingeniør. Bjergbestier.

    Seven Summits

    Hvis I er interesserede i at booke et foredrag, har spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at kontakte mig.