Seneste nyt

Bestigning af Everest aflyst for i år

Grundet Corona nedlukning er alle ekspeditioner til Everest aflyst. Surt for dem der har trænet og forberedt sig i flere år. Men bjerget bliver liggende, man kan komme en anden gang. Det skal man huske.

Til gengæld overvejer de Nepalesiske myndigheder at sætte oprydning igang.

https://kathmandupost.com/national/2020/03/17/with-everest-expeditions-cancelled-guides-and-porters-could-carry-down-trash-and-dead-bodies?fbclid=IwAR00Utv0rIdMCF9vf2xzywetIEOgdKkjI8NatntE9pVjQEdO9Mdc3-LSe-s

Topfeber i Corona tider

Tusind tak fordi du har læst Topfeber!

I disse Corona tider er der mulighed for at få læst lidt mere end ellers.

Har netop modtaget bibliotekspenge, som jeg gør hvert år. Fantastisk at have et system som sørger for at forfattere får penge løbende når deres bøger lånes ud. Tak til alle jer som har lånt den.

Hvis du ikke har læst den endnu, så er den tilgængelig som almindelig bog, e-bog og som lydbog. I disse tider med smukt vejr kan lydbogen være en god løsning, så kan du gå en tur eller ordne i haven samtidig mens du lytter. Den fysiske bog må du nok desværre vente med at låne til biblioteket åbner igen, men e-bogen er god til dage med dårligt vejr.

Læs mere

Her er et link til mit lokale bibliotek, du skal nok logge på dit lokale. https://genbib.dk/ting/collection/870970-basis%3A26501040

God fornøjelse!

Success og drama på Kilimanjaro

Så fik jeg min 5. Kilimanjaro bestigning, men mere vigtigt fik jeg og de stærke afrikanske guider alle 8 gæster på toppen. Det holdt hårdt, og der var rigtigt surt vejr undervejs. Både vandret regn og snestorm måtte vi igennem i mange timer, meget hårdere end jeg har oplevet tidligere på bjerget, og på toppen lå der også væsentligt mere sne end jeg har set før. Så det var flot klaret af gruppen.

Efter vi kom tilbage til vores øverste lejr, fik en af gæsterne lunge ødem, også kaldet HAPE. Den type højedesyge som tager flest menneskeliv og som kan komme helt pludseligt, hvad den også gjorde her. Vi fik sat vedkommende på ilt og iværksatte evakuering til en lejr længere nede af bjerget. Efter et par timer på en krydsning af en trillebør og en båre, godt bugseret af 6 stærke bærere, fik vi hende ca. 800 højdemeter ned. Det hjalp, der var umiddelbar effekt på tilstanden og vi kunne alle ånde lettet op.

Foredrag i samarbejde med Lions i Hellerup

Mandag 2. marts holder jeg foredrag på Gentofte Hovedbibliotek. Foredraget er arrangeret af Lions Club Hellerup.

Lions Club Hellerup er en del af verdens største private humanitære service- og hjælpe organisation, hvor alle indsamlede midler går ubeskåret til modtagerne. Formålet med dette arrangement er at samle penge ind, med fokus på to ting: Støtte op om aktiviteterne hos Børne- og ungdoms Hospice på Lukas Stiftelsen, og Forebyggelse af misbrug blandt unge i Gentofte Kommune (under mottoet: ”Du vælger selv”).

God sæson og ny hjemmeside

Min sæson er ved at være slut. Det blev til bestigninger af Kilimanjaro, Toubkal, Stok Kangri og igen Kilimanjaro. Og der var vandringer i Azerbaijan, Malta, Georgien, Østrig, Italien, Portugal og Nepal. Mange dage på farten med interessante og hyggelige mennesker.

På de hjemlige breddegrader fik jeg holdt 16 foredrag ude omkring i landet, hvor jeg mødte et stort interesseret og engageret publikum.

Og så har nissen har været her, i min sok var der sørme et helt nyt look på min hjemmeside.
Den er blevet rigtig flot, synes jeg selv, og er klar til besøg.
Den er blevet mere informativ og præcis om hvad det er jeg tilbyder. Velkommen til!

Søren Gudmann

Født i 1961. Fra Horsens. Er uddannet civilingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Har arbejdet for bl.a. F.L. Smidth, Mærsk Drilling, Subsea 7, DONG Energy og Ørsted Windpower. Boet tre år i Brasilien og 13 år i Norge.

Unik viden

Søren er ingeniør med 30 år i international energi-industri, hvor han bla. arbejdede med sikkerhed og risikoanalyser. Han har parallelt med sin erhvervs-karriere besteget bjerge over hele verden i 20 år, inkl. flere af verdens højeste.

Han besidder således en unik kombination af indsigt og erfaring.

Han er en erfaren foredragsholder og har medvirket som ekspert på TV. Er forfatter til bogen Topfeber og arbejder i dag som guide.

+45 28 76 29 08
gudmann@seven-summits.dk