Søren Gudmann

Hvorfor gør jeg det og hvad kan vi lære?
Book et foredrag

 Min filosofi og mine værdier 

 Jeg har altid godt kunnet lide at være i naturen, og er specielt fascineret af bjerge og sne. Naturen er fantastisk smuk, et godt sted at slappe af, og samtidig søge udfordringer.

I dagligdagen, i byen, bliver man bombarderet af informationer og skal, eller vil, gerne forholde sig til det hele. Det kan være svært at koble fra, når man er midt i det. Tager man derimod ud i naturen bliver man bogstaveligt koblet fra. Livet bliver enklere, man skal forholde sig til få basale ting, såsom at spise, sove og holde sig varm. Det er mindfulness på den enklest mulige måde.

Det er sundt for sjælen.

Man kan også bruge naturen til at udfordre sig selv, jeg siger med vilje ikke at man skal udfordre naturen, for der bliver man den sikre taber, men udfordre sig selv – i naturen.

På et højt bjerg, i dårligt vejr, bliver det hele mere vanskeligt, og hårdere, men det er stadig mentalt enkelt. Det handler meget om at fokusere og tage ansvar. Jo vanskelige det er, jo mere er man tvunget til at være tilstede, og være fokuseret på det man gør.

I vores moderne samfund lever vi en beskyttet tilværelse, hvor det ikke altid betyder så meget hvad eller hvordan vi gør ting. I naturen er det vigtigt. Her får det konsekvenser hvis vi bærer os forkert ad. Det kræver f.eks. en vis kompetence at færdes sikkert i bjergene. Men når man har lært det, oplever man en følelse af mestring. Det var svært, men jeg klarede det! – det er en god følelse.

Således bestiger jeg ikke bjerge fordi det er farligt, eller bare fordi jeg vil opfylde en ambition. Jeg gør det på trods af at det er farligt, og fordi det er udviklende at lære at håndtere det potentielt farlige på en måde så man kontrollerer risikoen, og fordi jeg trives med processen.

Har du en drøm?

Går du rundt med en drøm om at bestige store bjerge, skal du altid op på den nærmeste bakketop, op for at se ud over landskabet? Eller drømmer du om at starte din egen business, eller sejle jorden rundt?

Drømme er forskellige fra person til person, og det er ligeledes forskelligt om man får taget fat i dem, om man faktisk tør tage springet og forfølge drømmen.

Min fascination af de store bjerge var så kraftig, og min motivation så stærk, at jeg ikke kunne lade være. Jeg lykkedes både med at turde følge drømmen, og med at gennemføre projektet.

Det kan du også.

 

På toppen af Carstensz Pyramid, Ny Guinea – den 8. af de 7!

Søren Gudmann

Født i 1961. Fra Horsens. Er uddannet civilingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Har arbejdet for bl.a. F.L. Smidth, Mærsk Drilling, Subsea 7, DONG Energy og Ørsted Windpower. Boet tre år i Brasilien og 13 år i Norge.

Unik viden

Søren er ingeniør med 30 år i international energi-industri, hvor han bla. arbejdede med sikkerhed og risikoanalyser. Han har parallelt med sin erhvervs-karriere besteget bjerge over hele verden i 20 år, inkl. flere af verdens højeste.

Han besidder således en unik kombination af indsigt og erfaring.

Han er en erfaren foredragsholder og har medvirket som ekspert på TV. Er forfatter til bogen Topfeber og arbejder i dag som guide.

+45 28 76 29 08
gudmann@seven-summits.dk

Kontakt

Skriv på gudmann@seven-summits.dk eller ring 28 76 29 08. Så sætter vi noget op der passer til dig og dit publikum.

Søren Gudmann, Seven-Summits.dk
Foredragsholder. Forfatter. Ingeniør. Bjergbestier.

Seven Summits

Hvis I er interesserede i at booke et foredrag, har spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at kontakte mig.